TOP
Vi stopper med at supportere Internet Explorer

Vi stopper med at supportere Internet Explorer

Hvis du har været vant til at bruge Internet Explorer som din primære browser, så skal du læse med her. Microsoft har i gennem flere år lukket mere og mere end for den gamle browser og inden længe, så lukker de helt ned efter mere end 26 år.

Internet Explorer så første gang dagens lys, da Microsoft lancerede Windows 95 i august 1995. I storhedstiden i årene 2000 til 2005 havde Internet Explorer en markedsandel på ca. 90% – i dag ser det noget anderledes ud. I 2019 blev det anslået, at markedsandelen var ca. 8% og andelen er kun blevet mindre sidenhen.

Da Microsoft lukker helt ned for browseren i juni 2022, så bør man allerede nu skifte til en anden browser. GulogGratis.dk stopper med at supportere brugen af Internet Explorer fra 1. august 2021, da fremtiden ikke længere er dér.

Hvilken browser skal jeg så bruge?

Der findes rigtig mange alternativer og vi har her listet nogle alternative internetbrowsere, som du kan bruge i stedet for Internet Explorer:

  • Google Chrome: I dag er Google Chrome den mest anvendte browser – og så er den gratis. Den kan bruges på alle styresystemer. Kan hentes på Googles hjemmeside. 
  • (Mozilla) Firefox: Er en gratis browser til dig, som vil have en browser, som indsamler mindst muligt data om din færden på internettet. Kan bruges på alle styresystemer. Kan hentes på Mozillas hjemmeside. 
  • Microsoft Edge: Er Microsofts egen afløser til Internet Explorer. Kan kun bruges på Windows (Microsofts styresystem).
  • Safari: Er Apples egen browser – findes derfor kun til Apples produkter.

Har du ønsker eller feedback, så er du velkommen til at sende en mail til [email protected] – har du brug for hjælp, så bedes du kontakte vores kundeservice.

Consent preferences