Værd at vide, når du køber en brugt campingvogn
Skal du finde en brugt campingvogn til salg, men er usikker på, hvad du skal kigge efter? Vi giver dig her en masse god viden, så du bliver guidet med sikker hånd, når du skal finde din nye, brugte campingvogn. Der er nemlig mange fordele ved at købe en brugt campingvogn – blandt andet, at den er langt billigere end en helt ny. Derfor kan det, hvis du ikke bruger din campingvogn så ofte, være en god idé at købe en brugt i stedet for at investere i en helt ny.
Inden du begynder at kigge efter brugte campingvogne til salg, er der nogle ting, som du skal være opmærksom på – i hvert fald hvis du gerne vil undgå at blive snydt – det kan jo desværre ske for selv den bedste. Derfor er det en rigtig god idé at være meget opmærksom, når du køber din campingvogn brugt, så der ikke opstår ubehagelige overraskelser, når du første gang tager den i brug på ferien.
Tjek gerne hele campingvognen to gange
Tjek for synlige skader og tidligere reparationer
Tjek for fugtskader
En anden ting, som du også bør være opmærksom på, er fugt. Hvis der er fugtskader på campingvognen, kan det i fremtiden efterlade store skader, der kan være svære at rette op på. Derfor er det bedst at behandle fugtskader, så snart de opstår. Hvis din campingvogn har fugtskader eller blot viser tegn på det, skal du huske, at det altid er en mulighed for dig at forhandle om prisen.
Sørg for at alle funktioner er brugbare, og tjek vognens servicebog.
Reklamationsret med henblik på fejl og mangler
Du har købt en brugt campingvogn hos en forhandler
Hvis du køber en brugt campingvogn ved en forhandler, gælder købeloven og det betyder, at din reklamationsret er ufravigelig – også selvom der står, at campingvognen for eksempel er købt som ”beset” på din slutseddel.
Du har købt en brugt campingvogn hos en privatperson
Hvis du køber en brugt campingvogn af en privatperson, gælder der lidt andre regler. Blandt andet er køberens reklamationsret ikke længere ufravigelig. Det betyder, at hvis du finder fejl og mangler på din nye campingvogn, er det ikke sælgerens ansvar, da reklamationsretten kan fraskrives, hvis sælgeren skriver ”købt som beset” på slutsedlen.
Derfor kan du heller ikke klage, selvom du måske finder fejl på den brugte campingvogn – kun hvis du på en eller anden måde kan bevise, at sælgeren måtte have kendt til de pågældende fejl, da personen solgte dig vognen.
Køber du en brugt campingvogn af en privatperson, er det altså utroligt vigtigt, at du tjekker campingvognen for alle fejl og mangler, inden du slår til. På den måde er du på den sikre side og ender ikke i en situation, hvor du står med en ødelagt campingvogn, som du ikke kan bruge, samt en masse spildte penge.
Spørg altid ind til restgæld på en brugt campingvogn
Hvis du køber en brugt campingvogn, kan der i visse tilfælde være en restgæld – hvis du da køber vognen af en privatperson. Hvis der er restgæld, er det noget, som du bliver nødt til at forholde dig til, og derfor bør du også spørge ind til dette.
Når der er restgæld på en brugt campingvogn, betyder det, at der tidligere har været optaget et lån med sikkerhed i campingvognen. Når du køber en brugt campingvogn, skal denne restgæld derfor slettes, og det er meget vigtigt, at det bliver gjort, inden du betaler og kører hjem med vognen. Det er op til sælgeren, altså campingvognens tidligere ejer, at indfri denne restgæld.
Sørg for at få et professionelt tjek
Når du endelig har købt den brugte campingvogn fra dine drømme, er det en god idé lige at få den tjekket på et værksted for at se, om alt nu er, som det skal være. Her snakker vi dæk, lys, gasanlæg, bremser med mere, så du er garanteret, at den kører sikkert. Du kan også få din brugte campingvogn tjekket hos testcentre for campingvogne.
En overordnet huskeliste til køb af brugt campingvogn
Nedenunder har vi samlet nogle af de vigtigste huskeregler, som du skal tjekke, inden du kører dankortet igennem automaten hos sælgeren. Huskereglerne er følgende:
– Tjek resterende campingudstyr, som der eventuelt måtte følge med campingvognen. Tjek for eksempel at alle dele af forteltet er der, eller at der ikke mangler gasflasker.
Husk altid at lave gode og klare aftaler med din forhandler eller den privatperson, som du køber din brugte campingvogn af – gerne skriftlige, da det giver dig beviser, hvis der skulle opstå eventuelle problemer. Det er også en meget fornuftig idé altid at aftale, hvordan du betaler for campingvognen.
Når du har gennemgået denne liste og fulgt de ovenstående råd, bør du være godt klædt på til at købe en ny, brugt campingvogn til salg – det kunne eventuelt være her på GulogGratis. Vi har masser af forskellige campingvogne til forskellige priser, der både sælges af privatpersoner og forhandlere, så det burde være en mulighed at finde en brugt og billig campingvogn, der falder i din smag.
Hvis du ikke er helt sikker på, at en campingvogn er det rette valg for dig, kan du også kigge nærmere på udvalget af camplet eller brugte autocampere til salg. Det handler nemlig om at finde lige netop den løsning, der fungerer bedst for dig og din familie.