TOP
Teltvognen er tilbage

Teltvognen er tilbage, og her er alt, du skal vide

Tilbage i 60’erne begyndte teltvogne at blive populære – og de blev lige så stille til en kæmpe trend, der gjorde det muligt for alle at holde ferie på en helt ny måde. For teltvognen var en feriebolig på hjul, der var både praktisk, hurtig og til at betale, men da der begyndte at komme campingvogne til salg på markedet, flyttede opmærksomheden sig fra telt- til campingvogn.
I dag er markedet heldigvis anderledes, for i de seneste år er teltvognen vokset frem igen, hvor særligt den populære camp-let er på vej tilbage – og det er der også god grund til. Lige her kan du læse meget mere om, hvorfor teltvogne kan være mindst lige så gode som en brugt campingvogn, og hvordan du finder den helt rigtige for dig.

 

Hvad er historien bag teltvogne?

Hvad handler det egentlig om, når vi taler om teltvogne? Her er der tale om en fleksibel bolig på hjul. Teltvogne er en trailer, der har et integreret telt, og som hægtes på bilens krog. På den måde kan du nemt og hurtigt transportere den rundt, og det er den perfekte kombination af et telt og en campingvogn. Du er nemlig hævet over jorden og får et større telt. Det gælder bl.a. for Combi-Camp og camp-let.

I Danmark er det primært disse to modeller, der igen dominerer på markedet. En Combi-Camp er den hurtigste at slå ud i og med, at der ikke er nogen form for pløkning. Gulvet er hævet over jorden. En camp-let kræver lidt mere tid at slå op, men du får også her et større telt.

 

Hvad er fordelene ved en teltvogn?

Mange danskere vælger i dag at skifte deres brugte campingvogn ud med en teltvogn. For her får du en mindre campingvogn, der samtidig er langt nemmere at transportere rundt. Den er nemlig på størrelse med en almindelig trailer, når du transporterer den fra A til B. Størrelsen er en stor fordel ved teltvogne, og det er også en af de primære årsager til, at mange danskere vælger denne løsning.

Derudover er teltvogne ofte billige, når du køber dem brugt. Her får du mere for pengene, end du eksempelvis får ved at finde en brugt campingvogn, der er til salg. Du får ikke et fuldt udstyret køkken og et badeværelse, men derimod får du muligheden for at kombinere det bedste fra to verdener. Du får nemlig oplevelsen af at sove i telt og komforten ved at være hævet over jorden.

 

Hvor kan jeg bruge min teltvogn?

Teltvogne er på lige fod med enten et telt eller små campingvogne. Det giver dig netop nogle unikke muligheder for frit at vælge blandt et væld af skønne campingpladser i både Danmark og resten af Europa.

Teltvognen er altså både en praktisk, billig og fantastisk løsning, når det kommer til at få den bedste ferie på landevejen. Så kan du nemt besøge de populære rejsemål i Italien og Kroatien eller finde gemte perler.
Consent preferences