
Sælskindsluffer og tøj hitter hos genbrugsjægere
Hvad har været dit bedste fund i genbrugsbutikker?
Ninna Pedersen er 41 år og bor Munkebo (på billedet øverst i artiklen):
– Jeg tror, at det bedste fund var et par sælskindsluffer, jeg købte sidste år. Jeg har altid synes, at de så pæne ud og var dejlig varme. Men fra ny af var de pænt dyre. Men jeg fandt dem i en genbrug i min størrelse. Jeg fik dem til 100 kroner i stedet for 900 kroner i butikken.
– Jeg synes, at det bedste råd må være, at man tit kan man finde mærketøj i genbrug. I dag fik jeg lige to par dieselbukser for 70 kroner stykket. Så meget mærketøj kan man være heldig at finde, og der er mange penge at spare frem for at købe nyt.
Abdi Mohammed er 54 år og bor i Odense:
– Det bedste fund, jeg har gjort, er tøj. Der er mange gode ting at finde, og det er til en god pris. Man kan også gøre gode fund i køkkenting og møbler.
– Jeg synes, at man generelt gør mange gode fund i genbrug. I dag fandt jeg nogle gode og næsten nye bukser, undertrøjer og løbetøj. Det er næsten nyt, og jeg har sparet mange penge. Jeg kan godt lide at gå i genbrug og kender mange, som går i genbrugsbutikker. Det er godt, at man kan bruge noget, som andre har givet bort. Den tanke kan jeg godt lide.