TOP

Sådan er vi med til at gøre en forskel

Vi har været en tur i gågaden for at snakke om genbrug med borgerne i Odense. Her ser du Anna Kingo Olesen på 17 år, der starter på gymnasiet efter ferien. Og til venstre står Marie Nørgaard Andersen på 15 år, der lige gået ud af 9. klasse.

 

Går I ind for genbrug?

Anna: Genbrug er godt. Vi kan jo se, hvad der sker med jorden, derfor vil man gerne gå op i det, så man kan være med til at gøre en forskel.

Marie: Ja, jeg køber meget genbrugstøj.

 

Hvordan genbruger I selv?

Anna: Jeg prøver at købe så meget tøj i genbrug som muligt. Fx har jeg også taget min egen pose med på shopping i dag. Og generelt prøver jeg bare at tænke mere over det. Jeg tænker over, om jeg kan mindske plastikindpakning og lignende.

Marie: Jeg arver også mange ting. Og hvis jeg køber noget brugt, så kan jeg nemt lave om på det, så det bliver til noget, jeg godt kan lide.

 

Hvad leder I primært efter, når I kigger efter genbrugsting?

Anna: Jeg leder primært efter tøj, når jeg kigger efter genbrug. Jeg kan rigtig godt lide at kigge efter mærketøj, når jeg leder i genbrugsbutikker og på nettet. Fx har jeg fundet et par Wrangler-bukser til bare 15 kr., så der er mange penge at spare. Dem er jeg ret glad for.

Marie: Jeg kigger mest efter ting og sager.

 

Har I købt noget via GulogGratis?

Marie: Ja, det mener jeg, men jeg kan ikke lige huske hvad.

Anna: Jeg tror faktisk, at jeg har fundet min cykel på GulogGratis.