Opdater boligindretningen – send og modtag med Pakkepost
Det har aldrig været nemmere at opdatere sin boligindretning med genbrugsfund, end det er i dag. Mange har en tendens til at lede i nærområdet, når der skal købes brugt, men afstand behøver overhovedet ikke være en udfordring – i dag er der rig mulighed for at sende alverdens nye og brugte varer med posten til en fair pris. Det er særligt en fordel, at meget genbrug er rykket online, når genbrugsbutikker og loppemarkeder er lukkede pga. COVID-19-pandemien.
Der er mange grunde til at købe secondhand når du skal i gang med boligindretning – en af dem er, at du får mere for pengene. Det giver dig også mulighed for at følge tidens trends på et budget, hvor alle kan være med. Det er sjovt at bruge tid på at finde de helt rigtige fund, og det er endnu sjovere, når man ikke er begrænset af tingenes lokation. Det er lidt mere besværligt, når det kommer til møbler, da de er tunge og fylder meget. Hvis ikke du eller en ven/bekendt/et familiemedlem har mulighed for at hente varen, så er der altid mulighed for at bestille en fragtmand, hvilket kan blive lidt besværligt. Det er en del nemmere, når det gælder de mindre fund, som sagtens kan sendes med en almindelig forsikret pakkelabel.
Send med Pakkepost
Der er heldigvis masser af hjælp at hente! På GulogGratis.dk finder du en service, som hedder ’Pakkepost’. Det er vores pakkeservice, hvor du kan købe billige pakkelabels, som passer til lige netop dit behov. Vi har tre udbydere tilknyttet – Bring, dao og GLS – hvilket giver dig rig mulighed for at vælge den løsning, som passer til dit behov. Det er nemt at få et overblik over de forskellige pakkestørrelser og priser, så du kan vælge den løsning, som passer bedst til dit behov.
Send med GLS
Er det i stedet GLS, du foretrækker at sende med, så er der mere end 1600 pakkeshops at vælge imellem. Med GLS har du mulighed for at sende pakker på op til 20 kg, som både kan leveres på hjemmeadresser og i pakkeshops. GLS’ pakkeforsikring dækker en værdi på op til 4500 kr.
Send med Bring
Foretrækker du at sende eller modtage med Bring, så har de mere end 1000 ind- og udleveringssteder fordelt over hele Danmark. Bring sender kun til pakkeshop, men du kan til gengæld sende pakker på helt op til 20 kg. Brings pakkeforsikring dækker en værdi på op til 4000 kr.
Send med dao
Du kan stadig sende pakker, selvom du ikke har en printer. Det kan lade sig gøre, da dao har et labelless-system, hvor du blot skriver en 9-cifret kode udenpå pakken. Det er både nemt og hurtigt, samt der er mere end 1200 pakkeshops fordelt over hele landet. Med dao kan du sende pakker, som vejer op til 10 kg – hvis pakken skal leveres på hjemmeadresse, så må den dog maks. veje 3 kg. Hos dao dækker forsikringen en værdi på op til 1000 kr.
Øg chancen for køb og salg
Det kan meget hurtigt være både billigere og nemmere, hvis varen sendes til dig. Hvis det er dig der er sælger, så kan det også være en stor fordel for dig, at sende varen. Du kan vælge at inkludere fragten i prisen, men du kan også spille med åbne kort, hvor køber betaler fragten.
I sidste ende øger det dine chancer for at sælge dine varer, da du ikke begrænser dig til bestemte områder. Det samme er tilfældet for dig som køber, da du har større chance for at finde lige præcis dét, du står og mangler, hvis du øger din søgeradius.
Skal du sende eller modtage flere pakker, så er det en fordel for dig at gøre det på én gang. Så slipper du for at besøge din pakkeshop flere gange. Det er derfor også en god idé at sørge for, at pakkerne, så vidt muligt, ankommer hos den samme pakkeshop. Mange pakkeshops har flere udbydere tilknyttet, så du kan sende/hente pakker fra dao, Bring eller GLS det samme sted.