Nyt GulogGratis: Nyt Pakkepost
Tiden er kommet til, at vores Pakkepost har fået nyt design. Funktionaliteten er næsten uændret i forhold til, hvordan du kender det – men det har fået et ansigtsløft, så det nu tilpasser sig skærmen på din smartphone. Du kan her læse – og lære – mere om det nye Pakkepost.
Hvorfor et nyt Pakkepost?
Det gamle Pakkepost er forældet og fungerer ikke optimalt på en telefon eller tablet; det gør det nye Pakkepost. Det betyder også, at du nu vil kunne købe en label på din telefon fra både Bring, dao og GLS – herudover, så vil du nu også kunne betale med MobilePay, hvis du køber pakkelabels på GulogGratis.dk via browseren på din telefon.
Nyt eller gammelt design?
I den første tid vil du have mulighed for selv at vælge mellem det gamle og det nye Pakkepost. Det har vi valgt af flere årsager bl.a., at du som bruger har mulighed for at teste det af inden vi omstiller fuldstændigt til det nye design. Her vil vi meget gerne modtage feedback – hvis du har ris eller ros – som du kan sende til os på mail til [email protected]. Det giver os chancen for at lave små justeringer allerede inden vi overgår til det nye design.
Hvordan finder jeg det nye Pakkepost og kan jeg gå tilbage til det gamle?
Når du klikker ind på Pakkepost, så vil du i toppen af siden se nedenstående gule infoboks. Når du klikker på den, så bliver du sendt over til vores nye design, hvor du (også) kan købe din pakkelabel.

Klik på den gule infoboks for at komme til det nye design
Hvis du har fået klikket over til det nye design, men gerne vil tilbage til det gamle, så skal du igen klikke på den gule infoboks, som nu ser ud som nedenfor.

Klik på den gule infoboks for at komme tilbage til det gamle design
Gennemgang af det nye design
Det nye design minder på mange måder om det gamle, hvor du ude i højre side fortsat finder kontaktinformation og åbningstiden for kundeservice øverst. Under informationerne fra kundeservice kan du se, hvilke betalingsmidler du kan bruge på Pakkepost (de samme som du hidtil har kunnet bruge). Derunder finder du fortsat diverse uddybende informationer i forbindelse med Pakkepost.
Punkt 1 og 2 – Valg af pakkens vægt og levering

Sådan køber du en pakkelabel
1. Start med at vælge et vægtinterval for din pakke – du har tre valgmuligheder.
Lille pakke (0 g -1 kg)
Mellem pakke (1 kg – 10 kg)
Stor pakke (10kg – 20 kg)
Når du har valgt et af de tre intervaller, så skal du vælge en mere præcis størrelse på din pakke. Der er følgende muligheder:
Lille pakke: “Under 100 g”, “100-250 g”, “250-500 g” og “500 g – 1 kg”
Mellem pakke: “1-2 kg”, “2-3 kg”, “3-5 kg” og “5-10 kg”
Stor pakke: “10-15 kg” og “15-20 kg”
Der kommer en gul streg med et flueben rundt om dine valg, som du kan se på billedet ovenfor.
2. Vælg levering
Du har to muligheder for levering af din pakke:
Levering til pakkeshop: Der er ikke noget pristillæg ved levering til pakkeshop
Levering til privatadresse: Hvis du vælger hjemmelevering, så kommer der et pristillæg.
dao: 5 kr.
Bring: Leverer kun til pakkeshop
GLS: 21 kr.
Punkt 3 – Vælg leverandør

Valg af pakkeleverandør
Pakkepost har fortsat tre forskellige leverandører tilknyttet: Bring, dao og GLS, som er listet i alfabetisk rækkefølge. Som ved de foregående trin, så skal du klikke på dit valg, hvorefter det bliver markeret med gult og et flueben.
Ved hver leverandør finder du en række relevante oplysninger:
– Min. og/eller maks. for pakkens mål
– Pakkelabelens pris
– Hvor stor en værdi, som leverandøren dækker, hvis de skader pakken i deres varetægt på trods af korrekt emballering
– Om der tilbydes hjemmelevering, samt tillægspris for dette
– Kan der sendes labelless
Når du har valgt en leverandør, så får du vist en række pakkeshops, hvor du kan indlevere pakken til den valgte leverandør. Disse er baseret på afsenderadressen (se punkt 5).
Når du klikker på hver leverandør, så dukker der en infoboks op i højre side, som giver dig informationer om leverandørens krav til pakkestørrelsen. Herunder ser du infoboksen for hver af de tre leverandører.
- Pakkestørrelse hos Bring
- Pakkestørrelse hos dao
- Pakkestørrelse hos GLS
Punkt 4 og 5 – Modtager og afsender

Oplysninger på modtager og afsender
Disse to punkter fungerer fuldstændigt, som du er vant til. Du skal angive modtagers navn og adresse, samt mailadresse og mobilnummer til tracking af pakken.

Du har mulighed for at redigere afsenderoplysningerne
Du skal have en bruger og være logget ind for at købe en pakkelabel. Når du er logget ind, så indhentes de oplysninger, som du har angivet på din profil (navn, adresse og telefonnummer). Hvis det ikke er disse informationer, der skal bruges til pakkens afsender, så kan du redigere dem – du skal blot klikke i felterne, hvorefter du kan skrive i dem.
Når du har udfyldt alle de korrekte oplysninger, så klikker du på “Videre”.
Ordreoverblik og bestilling

Tjek om alle oplysninger er korrekte
Nu får du mulighed for at tjekke alle oplysninger igennem – afsender, modtager, pakkestørrelse og leverandør. Hvis du finder fejl, så skal du klikke på “Rediger label”.

Vælg betalingsform
Til sidst skal du vælge betalingsform, samt acceptere betalingsbetingelserne. Når du har gjort det, så kan du gå til betaling af din pakkelabel.
Hvis du har brug for hjælp, så er du velkommen til at kontakte vores kundeservice lige her. Har du feedback, så er du velkommen til at sende os en mail til [email protected].