Nyt GulogGratis: Ny forside og header
Vi har netop lanceret vores nye forside og header! Det er blevet lyst, moderne og mere simpelt. I denne artikel vil vi introducere dig til det nye design og guide dig til, hvor du finder de forskellige funktioner.
Header

Header, som den ser ud på GulogGratis.dk
Vores nye header (den bar, du finder i toppen af hjemmesiden) ser således ud. Tidligere så du den kun, når du var i toppen af siden – den følger nu med, når du scroller ned.
Gennemgang af ny header:
1 – Logo: Vores logo finder du i venstre side. Hvis du klikker på dette, ligegyldigt hvor på GulogGratis du er, så vil du komme tilbage til forsiden. Lige nu er det en juleudgave af logoet, du ser på siden; efter jul og nytår vil du blive mødt af det normale logo.
2 – Søgefelt: I midten finder du søgefeltet, hvor du kan søge efter det, du skal bruge. Når du begynder at skrive dit søgeord, så vil der automatisk komme forslag op inden du trykker på ‘Enter’. Nedenfor illustreret med ‘Sofa’ som eksempel:

2 – Søgefelt: Eksempel på søgning
Der kommer fire udvalgte kategorier frem, hvor du kan finde ‘Sofa’. Tallet til højre viser, hvor mange annoncer med ‘sofa’, du finder i den givne kategori. Taster du ‘Enter’, så søger du på hele GulogGratis.dk.

4 – Profil: Udfoldet menu
3 – Beskedcenter: Ved siden af søgefeltet finder du en lille klokke. Klikker du på den, bliver du sendt til din indbakke. Hvis du har nye beskeder, så dukker der et lille rødt nummer op, som viser hvor mange nye beskeder du har.
4 – Profil: Herefter finder du et lille ikon. Hvis du har et billede på din profil, så vil det blive vist her – har du ikke et billede, så bliver der vist en lille mand, som illustreret her. Når du klikker på ikonet, så folder ovenstående menu ud. Øverst vises dit navn og din mailadresse. Nedenunder kan du gå til ‘Mine annoncer’, ‘Beskeder’, ‘Favoritter’ (dine gemte annoncer), ‘Pakkepost’, ‘Min profil’ og så kan du logge ud.
5 – Pakkepost: Næste knap er en mere synlig indgang til vores Pakkepost.
6 – Annonceoprettelse: Den store gule knap sender dig videre til annonceoprettelsen.
7 – Menu: Det sidste punkt er en menu, som foldes ud til nedenstående. Her finder du links til ‘Forside’, ‘Min side’ og vores ‘Kategorioversigt’. Her finder du også links til information vedrørende NemID validering, brugervilkår og samarbejdspartnere. Du finder ligelinks til vores sociale medier, blog, apps og e-avis. Har du brug for hjælp, så finder du også link til vores kundeservice. Er du erhvervsdrivende, så kan du tage kontakt til os under ‘Annoncering’. Afslutningsvis finder du ‘Ledige stillinger’, som linker til Jysk Fynske Mediers ‘Job hos JFM’-side.

7 – Menu: Udfoldet menu
Ny forside

Udsnit af forsiden
Du finder stadig oversigten over grundkategorierne øverst på forsiden. De har nu fået en farve i stedet for et lille gult ikon.
Nedenunder finder du de otte nyest oprettede annoncer. Du kan se flere ved at klikke ‘Se alle’.
Herefter finder du ‘Forsideannoncer’, som er en betalt annoncetype. Dvs. at dine gratis annoncer ikke bliver vist her. Udover billede, så bliver overskrift og varens pris også vist.

Footer: Bunden af siden
I bunden af siden har du mulighed for at klikke ‘Se flere annoncer’, som indlæser flere forsideannoncer.
Til sidst finder du vores adresse, samt links til vores Facebook, LinkedIn og Instagram.
Hvis du har brug for hjælp, så er du velkommen til at kontakte vores kundeservice. Har du feedback, så er du velkommen til at sende os en mail til [email protected]