Nyt GulogGratis: Ny annonceoprettelse
Vi er rigtig glade – vi har nemlig endelig lanceret en ny annonceoprettelse! Vi har gjort forløbet nemmere og hurtigere, så du ikke skal loade en ny side flere gange i forløbet. Alt er nu samlet på en side, hvor du scroller ned for at komme til næste step. Her er en lille guide til, hvordan du opretter en annonce på GulogGratis.dk.
Step 1 – Når du har klikket på “Opret annonce”
Når du kommer ind på annonceoprettelsen, så beder vi dig om at angive overskrift, pris, skal der bare bydes? og nogle billeder af din vare. Det er en fordel at tilføje flere billeder (op til 20 billeder) af din vare, så køber kan se eventuelle fejl m.m. på varen.

Annonceeksempel
Her kan du se, hvordan man kan udfylde disse informationer. Når du har gjort det, så klikker du på “Vælg kategori”.
Step 2 – Valg af kategori og annoncetype
Når du skal finde en kategori til din annonce, så har du to muligheder – at klikke dig frem til kategorien eller at søge efter den.
- Kategorilisten
- Søgning efter kategori
Når du har fundet den ønskede kategori, så klikker du på den.

Annonceeksempel
Nu kan du se den kategori, du har valgt. Har du valgt forkert, så skal du klikke på “Skift kategori” – ellers skal du bare vælge, hvilken type annonce der er tale om. I dette tilfælde: Sælges, Købes, Byttes eller Gives væk. Når annoncetypen er valgt, så ruller du længere ned på siden, hvor du kommer til punktet “Detaljer”.
Step 3 – Udfyld detaljer og kontaktoplysninger
Nu gælder det om at komme med fyldestgørende oplysninger om din vare. Jo flere oplysninger du kommer med, jo nemmere er det for køber at finde din annonce. De rette oplysninger om varen giver køber et bedre grundlag for at vurdere, om varen er interessant og du vil skulle besvare færre spørgsmål.

Annonceeksempel
Hvis du har udfyldt adresse m.m. på din profil, så vil oplysningerne stå i felterne under “Kontakt”. Som nævnt i annonceoprettelsen, så viser vi kun dit fornavn, postnummer og evt. telefonnummer på annoncen. Du har mulighed for at angive et andet telefonnummer, hvis det er aktuelt, eller skjule telefonnummeret, hvis ikke du ønsker telefoniske henvendelser. Hvis varen ikke befinder sig på den adresse, som er tilknyttet din profil, så kan du angive den adresse, som varen befinder sig på (det er stadigvæk kun postnummeret, som vises).
Step 4 – Valg af annoncepakke
Du har tre valgmuligheder, når det kommer til annoncepakke. To af dem kræver betaling (prisen varierer fra kategori til kategori).
– “Plus” indeholder: 8 ugers billedannonce, 2 billeder i søgeresultat, fremhævet tekst i søgeresultat, samt forsidevisning.
– “Budget” indeholder: 8 ugers billedannonce, 2 billeder i søgeresultat, samt fremhævet tekst i søgeresultat. Du kan tilkøbe forsidevisning.
– “Gratis” indeholder: 8 ugers billedannonce. Du kan tilkøbe forsidevisning.

Annonceeksempel
Ved alle tre annoncepakker får du mulighed for at tilvælge at få din annonce i GulogGratis-avisen. Når du har valgt din ønskede annoncepakke, så får du følgende oversigt.
Her kan du se den annoncepakke, du har valgt, samt tilvælge indrykning i en eller flere aviser. Du har desuden mulighed for at tilvælge automatisk fornyelse af din annonce, når den udløber. Hvis du vælger at få din annonce i avisen, så får du følgende pop-up.

Annonceeksempel
Her skal du vælge, hvilke(n) avis(er), du gerne vil have din annonce i. Din tekst må være op til 200 tegn, så det anbefales, at du skriver en tekst specielt til avisen. Det er gjort ovenfor, så teksten indeholder de relevante oplysninger. Hvis ikke du skriver en specifik avistekst, så tager vi de første 200 tegn fra din annoncetekst. Når du har udfyldt, hvad der skal udfyldes, så klikker du på “Vælg”.
Når du har udfyldt, hvad du vil udfylde på din annonce, så klikker du på “Opret annonce”.
Step 5 – Når du har klikket “Opret annonce”

Annonceeksempel
Din annonce er nu oprettet! Her har du mulighed for at se din nyoprettede annonce, oprette endnu en annonce eller se oversigten over dine annoncer.
God fornøjelse.
Hvis du har brug for hjælp, så er du velkommen til at kontakte vores kundeservice. Har du feedback, så er du velkommen til at sende os en mail på [email protected]