TOP
Beskeder og kvitteringer

Nyt GulogGratis: Beskeder og kvitteringer

Måske har du allerede opdaget det, måske har du ikke. Men ikke desto mindre, så har vi lanceret det nye udseende i beskedoversigten, samt oversigten over dine kvitteringer på GulogGratis.dk. Vi har her skrevet en guide til dig, som forhåbentligt besvarer dine spørgsmål. Har du ris eller ros, så er du som altid velkommen til at sende det til os på [email protected].

 

Beskeder

Beskeder og kvitteringer

Beskeder: Beskederne er inddelt i to faner, ‘Mine annoncer’ og ‘Andres annoncer’

Når du går ind på din beskedoversigt, så er dine beskeder delt op i to forskellige faner (som med de faner, dine annoncer er delt ind i): ‘Mine annoncer’ og ‘Andres annoncer’. Det gør det lettere at få overblik over dine beskeder og finde lige netop den, du leder efter.

 

Beskeder og kvitteringer

Beskeder: Dine annoncer, hvor der ligger beskeder på

Du får vist alle de annoncer, som du har oprettet igennem tiden, hvor der har været eller er skrevet beskeder på. Du får vist dit forsidebillede, samt overskrift og udløbsdato. Er prikken rød, så er din annonce ikke længere aktiv og er den grøn, så er din annonce aktiv. Hvis du vil se nærmere på beskederne under den enkelte annonce, så klikker du på “x besked(er)” eller den lille pil ude til højre.

 

Beskeder og kvitteringer

Beskeder: Beskedtråd foldet ud (bruger er her anonymiseret)

En lille gennemgang fra venstre: Hvis den bruger, som har skrevet beskeden, har et billede, så vil det blive vist – ellers er det vores standard avatar, du vil se. Det næste er brugernavnet (her er det anonymiseret), dato for beskeden, læst/ulæst og ‘skjul’. Vælger du at skjule beskeden, så vil du ikke længere kunne se den her i oversigten, men udelukkende inde på selve annoncen. Hvis du vil læse, hvad der står i beskederne, så klikker du på brugernavnet og du vil blive sendt over på annoncen.

 

Andres annoncer

Beskeder og kvitteringer

Beskeder: Oversigt over annoncer, du har skrevet på – grøn boks for at illustrere, at dit forsidebillede vises dér

Vi er her gået over i den anden fane, ‘Andres annoncer’. Det fungerer på samme måde, som beskederne på dine egne annoncer. Her er et eksempel på, hvilke statusser du kan komme ud for, at annoncen her. Her kan du se en grøn, som stadig er aktiv og to røde, hvoraf en er udløbet og den anden er blevet slettet.

 

Kvitteringer

Beskeder og kvitteringer

Kvitteringer: Dine kvitteringer er opdelt i to faner, nemlig ‘Pakkepost’ og ‘Fremhævning’

Dine kvitteringer er inddelt i to forskellige faner, som gør det nemmere for dig at finde lige præcis dén kvittering, du leder efter.

 

Beskeder og kvitteringer

Kvitteringer: Dine Pakkepost-kvitteringer

Du vil altid kunne tilgå dine Pakkepost-kvitteringer. Billedet ude til venstre viser, hvilken leverandør der er valgt til den givne label. Herefter kan du se, hvem der er skrevet på som modtager af pakken, samt den dato, den er købt på. Det næste er den pris, som du har betalt for den pakkestørrelse, som er angivet under prisen.

Track&Trace er også et link, så når du klikker på det, så bliver du sendt videre til leverandøren, hvor du kan se, hvor langt din forsendelse er kommet.  Hvis du har købt en label fra dao, så vil du kunne finde din labelless-kode/E-LABEL-kode som det næste.

Yderst til højre vil du finde en menuknap – hvid knap med tre prikker – klikker du på den, vil du få to muligheder: ‘Print pakkelabel’ og ‘Se kvittering’. Klikker du på dem, vil du downloade en PDF som du kan gemme eller printe.

 

Beskeder og kvitteringer

Kvitteringer: Her finder du dine fremhævningskvitteringer

Hvis du har oprettet en annonce, hvor du har betalt for den – f.eks. hvis du har købt forsidefremhævning – så vil du kunne finde kvitteringerne under fanen ‘Fremhævning’. Du får oplyst, hvilket produkt der er tale om, samt hvilken dato, du har købt det på. Du finder ligeledes den pris, du har betalt – sammen med overskriften fra annonce og den pris, som du har angivet på din annonce. Hvis du klikker på ‘Vis’, så downloades din kvittering i PDF-format.

 

Vi håber at det har besvaret dine spørgsmål. Hvis du har ris eller ros, så er du som altid velkommen til at sende det til os på [email protected]

Consent preferences