TOP
Annoncevisning

Nyt GulogGratis: Annoncevisning

Det sidste nye er landet på GulogGratis.dk – vi har nemlig det nye design til visning af annoncer. Vi er ret glade for resultatet og det håber vi, at du også bliver. Vi har samtidigt optimeret det, så det nye design også fungerer, når du besøger GulogGratis.dk i browseren på din smartphone. I denne guide kan du lære mere om det nye design.

 

De første informationer

Annoncevisning

Ny annoncevisning på GulogGratis.dk

 

  1. I højre side finder du sælgers informationer. Du kan se (bruger)navnet, placering, og hvor længe vedkommende har været bruger på GulogGratis.dk. Du kan desuden se, hvor mange varer brugeren har til salg – klikker du på ‘Se butik’, bliver du sendt videre til oversigten over alle vedkommendes annoncer. Klikker du på ‘Skriv besked’, bliver du sendt til beskedsystemet, som er længere nede på siden. Klikker du på den grå knap med det delvise telefonnummer, får du vist hele nummeret. Hvis du besøger hjemmesiden via din telefon, kan du klikke på knappen igen, hvorefter nummeret bliver sendt med videre til opkaldsfunktionen på telefonen.
  2. Her finder du de billeder, der er på annoncen. Du kan bladre på de to pile, som er placeret i højre og venstre side af billedet. I nederste venstre hjørne af billedet, finder du en tæller, som viser antallet af billeder på annoncen, samt hvilket billede du står på.
  3. Her finder du fire muligheder.
    • Stjernen: Klikker du på stjernen, bliver annoncen gemt som favoritannonce, hvor du nemt kan finde tilbage til den.
    • Pilen: Klikker du på pilen, kan du dele annoncen direkte på Facebook.
    • Advarselstrekanten: Her anmelder du en annonce. Hvis du støder på en annonce, som på den ene eller anden måde f.eks. ikke overholder lovgivningen eller vores retningslinjer, kan du vælge at anmelde den. Du får et popup-vindue, hvor du kan vælge årsagen for anmeldelsen, samt skrive en uddybende besked.
    • Printeren: Hvis du ønsker at printe annoncen, er det også en mulighed.
  4. Dette er annoncens overskrift. Den vil typisk være en kort specificering af annoncens indhold.
  5. Her finder du den pris, sælger har sat. Når man opretter sin annonce, kan man vælge at sætte flueben ved ‘Bud modtages’. Hvis det er gjort, vil der stå ‘Bud modtages’ til højre for prisen.
  6. Her finder du særlige tilbud, som du kan benytte dig af – hvis du har lyst.

Informationer på annoncen

Annoncevisning

Ny annoncevisning på GulogGratis.dk

  1. Når du scroller længere ned på siden, følger boksen med informationerne på sælger med, så du nemt kan holde overblik.
  2. Du finder også den beskrivelsestekst, som sælger har skrevet. Her vil ofte være god og brugbar information.
  3. Under beskrivelsen finder du de specifikationer, der er blevet udfyldt. De vil give dig et hurtigt overblik over de vigtigste data. Du vil desuden kunne sortere på de fleste specifikationer, når du ser på oversigten over annoncer i de forskellige kategorier.

Send beskeder

Annoncevisning

Ny annoncevisning på GulogGratis.dk

  1. Her kan du se, hvor mange beskeder der er på annoncen.
  2. Når du klikker på ‘Vis alle beskeder’, får du vist samtlige beskeder med de nyeste øverst.
  3. Når du skriver en besked, kan du vælge at gøre den privat – så er det kun dig og annoncens ejer, som kan se beskeden. Hvis du har valgt, at beskeden skal være privat, vil der stå ‘Privat’ nede i højre hjørne på tekstfeltet. Hvis du alligevel ikke vil gøre den privat, kan du trykke på ‘Gør offentlig’, som knappen ændrer sig til.
  4. Hvis du trækker i hjørnet, kan du gøre tekstfeltet større. Det er smart, hvis du f.eks. skriver en længere besked.

Mere som dette

Annoncevisning

Ny annoncevisning på GulogGratis.dk

Under beskederne kan du finde flere annoncer, som minder om dét, du kigger på.

 

Bonus:

Annoncevisning

Ny annoncevisning på GulogGratis.dk

I toppen af siden (lige under søgefeltet) kan du navigere rundt. Alle de viste steps, kan du klikke på. Den længst til højre, som er fremhævet, er der du er. Det gør det nemt og hurtigt at komme videre.

 

Det var alt. Vi håber, at du tager godt imod det nye. Vi tager altid imod feedback – hvis du har ønsker eller idéer, er du velkommen til at sende det til os på [email protected]

Consent preferences