TOP
Hvorfor smide ud når man kan give videre

Hvorfor smide ud, når man kan give videre?

”Vi prøver at holde os så langt fra IKEA som muligt”

Fanny Møller, 45, driver/indehaver af Omnigården – Bonderøv i høje hæle (på billedet øverst i artiklen)

– Vi bruger rigtig meget genbrug. Både tøj, som går i arv – og som f.eks. her til jul, hvor min mor ønskede sig en telefon og fik en brugt.

– Vi køber egentlig kun nyt tøj, hvis vi er ude og rejse. Så er det som en slags souvenir. Ellers er det stort set kun genbrug og hjemmelavet. Det gælder også møbler og ting; vi prøver generelt at holde os så langt fra IKEA som muligt.

– Jeg køber en del på GulogGratis, loppemarkeder, Den Blå Avis og Lauritz.com. Jeg er ikke så god til at sælge som til at købe. Dog sælger jeg bl.a. gamle pelse, som jeg opkøber, syer om og sælger videre. Det er blandt andet sådan en pels, jeg har på i dag. Jeg gør det samme med belysning, som jeg laver ud af eksempelvis gamle bildele. Så ja, vi bruger genbrug meget.

 

Hvorfor smide ud når man kan give videre

 

Pete, 29, bosat i England (interviewet er oversat fra engelsk)

– Genbrug er vigtigt, og vi burde gå endnu mere op i det. Jo færre ressourcer, vi kan tage fra naturen, desto bedre.

– Jeg tror dog, det er svært at få store virksomheder til at tænke i genbrug. Jeg prøver selv at genbruge så meget som muligt og plejer at aflevere mine brugte ting i genbrugsbutikker. Jeg vil ikke smide ud; så hellere give det til nogen, der kan sørge for, det kommer videre.

– Det er også i genbrugsbutikker, jeg finder mine møbler. Jeg elsker at kigge på loppemarkeder og købe ting derfra; det er dog ikke her, jeg selv sælger mine ting.

Consent preferences