Hvilken ATV skal du købe?
ATV til børn
Der er mange børn, som synes det er vanvittigt sjovt at køre ATV – der er fart over feltet og du kan jo altid vælge, at børnenes første møde med ATV’er skal være sammen med dig. Hvis I starter med at investere i en ATV i voksenstørrelse, så er det nemt for dig at have dit barn med derpå. Her vil dine børn få et fortroligt og trygt forhold til de vilde maskiner, som de hurtigt vil lære at få respekt for.
Når I er kommet over de første indledende steps og dit barn har givet udtryk for, at en børneATV ville være den allerfedeste gave, kan det være relevant at tage det næste skridt. Du kan købe en ATV til børn på helt ned til 3 år, så der burde være rig mulighed for at lade dine børn udleve deres fartdrømme.
Det kan være en god idé at lægge ud med en elektrisk ATV, som er rigtig god til begyndere – og dermed også til børn. Når en ATV kører på el fremfor benzin, så får du en mere støjsvag motor, som særligt dine naboer vil sætte pris på. Der er også mindre vedligehold på en eldreven ATV, så den er også god til familien, som ikke har mulighed for at bruge meget tid og energi på vedligehold. Et ekstra plus er, at de ofte er billigere.
Spar endnu flere penge ved at købe en brugt børne ATV
ATV til voksne
Du kan også vælge en model, som er til off-road-brug; den er til dig, som vil bruge den på privat grund eller lignende. Her kan der f.eks. være tale om en 4×4 ATV, som giver dig masser af power. Det kan være en god idé at købe brugt, hvis du kun skal bruge en ATV for underholdningens skyld: Hvis der i stedet er tale om en ATV, som skal bruges i erhvervsøjemed eller som sportskøretøj, så kan du med stor sandsynlighed have større gavn af en fabriksny.
Hvilke mærker producerer ATV’er?
Hvis det i stedet skal være mere budgetvenligt, så er Kazuma og Megaleg fine bud med mere prisvenlige modeller, som stadig besidder en god robusthed. De er blandt dem, som oftest bliver kaldt for en Kina ATV – du vil tit opleve, at Kina ATV’er har et dårligere ry end de kendte mærker, men det er ikke altid berettiget. Der er tale om fine maskiner, som vil passe ind i budgettet hos en bredere målgruppe, særligt når der blot er tale om hobbybrug. Hvis det derimod er til erhverv eller sport, så kan det anbefales at smide nogle flere penge i en kvalitetsmaskine, som virkelig kan holde til den mere intensive brug.