GulogGratis.dk udsat for hackerangreb
En person har uretmæssigt skaffet sig adgang til personlige data om 1.088 brugere af handelsplatformen GulogGratis.dk.
GulogGratis.dk opdagede selv hackerangrebet og har med hjælp fra Deloittes afdeling for cyberkriminalitet overgivet omfattende bevismateriale til politiet. Den mistænke er allerede anholdt.
– Jeg vil gerne rose Midt- og Vestjyllands Politi og NC3 (Nationalt Cyber Crime Center) for deres meget hurtige og professionelle indsats. Vi politianmeldte fredag og allerede mandag kunne politiet foretage ransagning og skride til anholdelse, siger direktør for GulogGratis.dk Kamilla Harritsø.
Den anholdte har tilstået, og der er ikke tegn på, at de stjålne personoplysninger eller passwords er blevet solgt eller videregivet. Alligevel er det vigtigt, de berørte brugere skifter password:
– Vi har identificeret præcis, hvilke brugere, der er berørt, og alle er blevet informeret, så de kan skifte deres password ud. Bruger man det samme password andre steder, bør man også skifte disse, opfordrer Kamilla Harritsø og fortsætter, det er generelt ikke en god ide at genbruge passwords på nettet.
GulogGratis har ca. 1.500.000 brugere, hvoraf 1.088 er blevet hacket. Alle berørte er blevet kontaktet direkte. Hvis man er kommet til at slette mailen eller har man spørgsmål i det hele taget, er man velkommen til at kontakte kundeservice på [email protected]