TOP
Køb din første motorcykel brugt

Guide: Køb din første motorcykel brugt

Det er så fedt! Endelig kom motorcykelkørekortet i hus og derfor skal der selvfølgelig også en fed kværn til. Særligt, hvis du er ny og uerfaren, så er det ikke sikkert, at det er lige til at købe den første motorcykel. Vi guider dig til, hvad du skal være opmærksom på, når du køber en (brugt) motorcykel.

 

Skal 2021 være året, hvor du skal trille rundt på danske og udenlandske veje på to hjul, så er det værd at gå tidligt i gang. Der er ikke noget værre end at skulle vente, når først motorcykelsæsonen er i gang. Hvis pengene er små – eller du bare ikke vil bruge en kæmpe formue på din nye maskine – så kan det være værd at købe brugt.

 

Hvad skal jeg være opmærksom på ved en brugt MC?

Tjek om motorcyklen har været skadet: Hvis cyklen har været skadet, betyder det ofte, at dens køreegenskaber er blevet forringede. Det er dog ikke altid, at det er til at se, om det er en skadet MC, du kigger på – stellet kan godt være skævt, selvom (nogle af) skaderne er blevet udbedret. Hvis du selv vil tjekke, om stellet er skævt, kan du sætte motorcyklen på centralstøttebenet og pege forhjulet ligeud. Dækkene skal være parallelle, så hvis baghjulet samtidig peger ligeud, er stellet ikke skævt. Hvis det derimod viser sig at være skævt, så kan du forhandle prisen ned.

Tjek de hyppigste sliddele: Tjek altid standen på dæk og bremser! De primære sliddele kan være med til at fortælle dig, om MC’en har kørt længere end sælger har oplyst. Voldsomt og unormalt slid på bremserne skal du være opmærksom på, samt kontrollere, at dækmønsteret ikke er mindre end 1 mm.

Husk at prøvekøre! Når du prøvekører inden køb, får du også mulighed for at høre, hvordan motoren er blevet passet. Spørg desuden sælger om, hvor meget olie den bruger – den bør nemlig ikke bruge mere end maks. 1 liter pr. 1000 km.

Tjek om den lækker olie: Hvis der er en utæthed, så vil du kunne se den – selvom sælger skulle have tørret op – da støv vil hæfte til oliefilmen. Det er særligt forgaflen, du skal tage et kig på.

Om importerede motorcykler: Du bør være opmærksom, hvis du støder på en motorcykel, som er importeret i 2007, 2008 eller 2009. I den periode kunne man få billige motorcykler i udlandet, men de er vanskelige at holde – det er nemlig svært at opstøve reservedele til dem i Danmark.

Du bør slå nummerpladen op så du kan se, om der er restgæld, om den er meldt stjålet, samt anden relevant information.

 

Hvis du virkelig vil nørde motorcykler

Hvis du virkelig vil gå i dybden med din research, så er der meget mere information at hente. Du kan læse meget mere i Landsforeningen for motorcyklisters guide til køb af din første motorcykelhvor du kan lære mere om de forskellige motorcykeltyper.
På GulogGratis.dk finder du masser af brugte motorcykler til salgså det er bare med at gå på opdagelse! Det er ikke kun de pragtfulde maskiner, der er til salg; der er også masser af tilbehør, udstyr og reservedelesom du kan spice dit nye køb op med.
Consent preferences