TOP
Gode genbrugsfund

Gode genbrugsfund i gemmerne

De to tvillingesøstre Victoria og Josefine er helt vilde med genbrug. De er faktisk så vilde med det, at de stort set kun går i genbrugstøj. Læs med og hør, hvilke gode genbrugsfund deres klædeskab gemmer på.

Går I ind for genbrug?

Victoria: Vi går så meget ind for genbrug, at vi stort set kun går i genbrugstøj. Det er et bevidst valg i forhold til både miljø og økonomi – det kan virkelig godt betale sig med genbrugstøj, når man er på SU.

 

Er der noget specifikt, I kigger efter, når I er på genbrugsjagt?

Josefine: Det er meget forskelligt. Vi flyttede hjemmefra for halvandet år siden, så vi kigger især efter ting til hjemmet. Vi har også allerede ret mange genbrugsting i vores hjem. Men når man gerne vil indrette med genbrugsting, så betyder det også, at det kan tage lidt længere tid at komme helt på plads. Det kan nemlig godt være lidt svært at finde lige præcis de ting, man gerne vil have.

Victoria: Når vi indretter med genbrugsting, er det lidt som om, at tingene får større værdi for os, end hvis tingene bare var købt fra ny. Men det er ikke en økonomisk værdi. Det er mere sådan en affektionsværdi. Ja, og så kigger vi selvfølgelig også efter tøj. Jeg har rigtig meget tøj i mit klædeskab. Og rigtig meget genbrugstøj.

Josefine: Ja, og det er måske også lidt farligt, når det er så billigt. Så kommer man hurtigt til at købe lidt for meget.

 

Hvad er jeres bedste loppefund?

Josefine: For mig er et godt loppefund, når jeg finder bukser i genbrugen, som jeg kan passe. Jeg er ikke særlig høj, og jeg synes godt, at det kan være svært at finde bukser i butikkerne, som ikke er for lange, og som ikke koster 500 kr. Jeg klager altså ikke, hvis jeg kan finde bukser til 60 kr. i en passende længde.

Victoria: Jeg tror, at mit bedste loppefund er sådan en grøn vest med broderede blomster på. Den har jeg brugt virkelig meget.

 

Bruger I GulogGratis?

Victoria: Jeg har solgt en masse af vores gamle tøj derinde. Man kan også sende sine ting gennem GulogGratis. Det er smart. Og billigt.

Consent preferences