TOP
indlevering af julepakker 2021

Frister for indlevering af julepakker 2021

Hvis du gerne vil have din julepost frem inden jul, så er der nogle tidsfrister, du bliver nødt til at overholde. Fristerne er forskellige fra fragtfirma til fragtfirma, og samtidig er de forskellige for pakkeshops og webshops. Her giver vi dig fristerne for, hvornår du senest skal have indleveret dine pakker hos de forskellige posthuse og pakkeshops.

Det anbefales selvfølgelig stadig at sende sine pakker i god tid, så du er sikker på, at de når frem inden jul.

Pakker inden jul

GLS

– GLS anbefaler, at du senest indleverer din pakke tirsdag d. 21. december, hvis den skal nå frem inden jul.

– Tjek åbningstiderne i din lokale pakkeshop, så du er sikker på at få indleveret eller hentet din pakke.

dao

– Hvis du vil være sikker på, at din pakke er fremme inden jul, så skal du senest indlevere din pakke søndag d. 19. december, hvis den skal nå at lande i en pakkeshop d. 22. december. Hvis pakken skal til eller fra en af landets småøer, så få den afsted lidt tidligere.

– Tjek åbningstiderne i din lokale pakkeshop, så du er sikker på at få indleveret eller hentet din pakke.

– Skal pakken leveres på modtagers adresse, så skal den senest sendes d. 19. december, hvorefter den vil blive leveret d. 22. december.

bring

– Sidste dag med afhentning af pakker er tirsdag d. 21. december, så sørg for at din pakke er indleveret senest dagen før – altså senest mandag d. 20. december. Vær særligt opmærksom på, om der er tidsfrist for indlevering i netop din pakkeshop.

– Tjek åbningstiderne i din lokale pakkeshop, så du er sikker på at få indleveret eller hentet din pakke.

 

Med GulogGratis’ Pakkepost kan du købe pakkelabels til ovennævnte leverandører; Bring og GLS kræver, at du har mulighed for at printe din label, dao-labels kan du vælge enten at printe eller skrive din labelless-kode på pakken.

Consent preferences