TOP
hente pakker hos Salling group

Fra 1. november kan du hente dine dao-pakker hos Salling Group

Om en måned sker der noget rigtig spændende! Det bliver nemlig endnu nemmere for dig, som skal modtage en pakke fra dao – hvis du i stedet er afsender af pakken, så fortvivl ikke. Ganske kort tid efter, bliver det også endnu nemmere at indlevere dine dao-pakker.

Fra 1. november er dao også at finde i alle Bilka-, føtex- og Netto-butikker i hele landet, hvor du i forvejen finder Hent&Send-boxe.

dao har netop underskrevet en aftale med Salling Group, der betyder, at forbrugerne fra 1. november kan vælge at afhente deres dao-pakke i Salling Groups butikker og varehuse.

Konkret betyder aftalen, at de lyseblå Send&Hent-boxe fremover vil være en del af daoSHOP-netværket. I starten kan man kun afhente sine pakker, men det er planen, at det om kort tid også bliver muligt for forbrugerne at sende pakker fra boxene.

“Det er en fantastisk mulighed for os i dao, da vi med ét har udvidet vores daoSHOP-netværk, så vi nu er i den absolutte top i Danmark i forhold til fysisk tilstedeværelse. At vi går fra i dag at have 1200 pakkeshops fordelt over hele landet, til hele 1606 pakkeshops, gør os ikke kun stolte, men giver os også et endnu tættere netværk i Danmark.” udtaler Morten Villberg, administrerende direktør i dao.

 

Vi glæder os til, at det bliver endnu nemmere at sende og modtage pakker fra dao – du kan som altid købe dine pakkelabels fra Pakkepost

Consent preferences