TOP

Et hjem fyldt med genbrugsmøbler

Vi har talt med Freja og Andreas om deres forhold til genbrug. Læs med og hør, hvordan de har indrettet sig med genbrugsmøbler. For som Freja siger: ”Det giver bare så god mening.”

 

Går I ind for genbrug?

Freja: Ja, jeg går ind for genbrug. Vi har også flere ting i vores hjem, der er genbrug. Hvis der er noget fint i genbrugsbutikken, så kan man lige så godt købe det der i stedet for at gå ud og købe det fra ny.

Andreas: Jeg går også ind for genbrug. Hvis jeg skal købe noget, der er lidt dyrere, så kigger jeg altid efter, om jeg kan få det brugt. For det første er det billigere, og for det andet er det med til at mindske produktionen.

 

 

Er der noget specifikt, I kigger efter, når I er på genbrugsjagt?

Freja: Jeg kigger primært efter møbler på mine genbrugsjagte. Både vores spisebord, spisebordsstole, sofa og sofabord er købt brugt. På den måde har vi sparet en masse penge. Vi har nemlig ikke råd til at gå ud og investere i dyre ting. Når man kan finde brugte ting, der ikke fejler noget, så kan man jo lige så godt købe dem. Vi har faktisk også sat et par ting i stand, som lige trængte til en kærlig hånd. Det giver bare så god mening.

Andreas: Jeg går for det meste på genbrugsjagt efter elektronik. Jeg kan godt lide tanken om, at der ikke er nogen, der smider sådan nogle dyre ting ud, som jeg måske kan få gavn af.

 

 

Bruger I GulogGratis?

Freja: Jeg bruger siden, hvis jeg leder efter bestemte ting. Og så håber jeg på, at jeg kan finde det derinde. Ellers søger jeg videre.

Andreas: Jeg har også brugt siden et par gange. Det er meget simpelt.