Der er mange flotte ting i genbrugsbutikker
670
Hvad er dit bedste genbrugsfund?
Knud Lykke, 78 år, Årre (på billedet øverst i artiklen):
– Det var en skjorte, der lå i den originale indpakning. Den kostede kun 25 kroner og havde ellers kostet 500 i butikken.
– Jeg synes, at genbrug er udmærket, når man kan finde det i deres originale emballage, men jeg gider ikke have noget på, andre har gået i, så jeg køber kun genbrug, når det er ”nyt”.
Julie Dahnke, 22 år, Stenstrup:
– Mit bedste genbrugsfund var en jakke, som min mor og jeg købte til min søster. Hun blev helt vildt glad for sin nye sommerjakke, så det gjorde også mig glad.
– Jeg synes, genbrug er rigtig godt. Jeg handler meget gerne i genbrugsbutikker, for der er mange flotte ting.