TOP
Mai Manniche var heldig med elefant

Brugte tips: Mai Manniche var heldig med elefant

Den fynskfødte smykkedesigner Mai Manniche har gjort både sine bedste og sine værste handler under forretningsrejser i Indien.

Den bedste handel, jeg nogensinde har gjort, gjorde jeg, da jeg for 3-4 år siden var på forretningsrejse i Indien, hvor jeg får produceret mine smykker.

Det år, havde jeg min mor med på rejsen, og en dag så vi en helt fantastisk elefant. 30-40 centimeter høj, besat med ædelsten og med løftet snabel, hvad der betyder held.

Det fortæller smykkedesigner Mai Manniche til www.GulogGratis.dk.

Prisen på elefanten var sat på et rigtigt turistniveau. Jeg tror den kostede 100.000 rupees. Jeg sagde til min mor, at hvis jeg kunne få den til 5.000 rupees, ville jeg have den, og så gik jeg ellers ind for at forhandle.

Det kan være svært at forhandle med indere når man ligner en turist, og det hjælper ikke, at man er høj og lyshåret, men ikke desto mindre så lykkedes det mig at få den, til den pris jeg ville have den til.

 

Mai Manniche var heldig med elefant

Mai Manniche er ofte på forretningsrejser i Indien, hvor hun køber sten til sine smykker, det er også her, men i privat regi, hun har gjort sin bedste og værste handel.

Skadet skab

Den værste handel, jeg nogensinde har gjort, gjorde jeg også under en rejse til Indien.

Jeg køber normalt ikke store ting i Indien, fordi det er dyrt og besværligt at få det sendt hjem, men en dag faldt over det smukkeste skuffedarium i en møbelbutik i Dehli, og jeg kunne mærke, at det måtte jeg bare eje.

Jeg købte skabet for omkring 15.000 kroner, og skulle oven i købet betale omkring 7.000 kroner for at få det fragtet hjem til Danmark og op i min 4. sals lejlighed. I første omgang var det meningen, at skabet skulle have været fløjet hjem, men det var det år, hvor et vulkanudbrud på Island lammede flytrafikken, så vi måtte sende det hjem med båd i stedet.

Det tog lang tid at få planlagt, og bagefter måtte jeg så vente længe før fragtmændene en dag stod foran min gadedør med det store tunge skab.

Lige før de begyndte at bære det op af trappen fik jeg en dårlig mavefornemmelse, og besluttede mig for at pakke skabet ud og se på det, inden de bar det op, og ganske rigtigt. Det var blevet kraftigt beskadiget under fragten, og kunne slet ikke bruges. Jeg nægtede at tage imod skabet og det blev sendt hjem igen. Jeg fik mine penge igen, men jeg havde lagt meget arbejde og besvær i at få det skab hjem.

Hvis jeg skal give et godt råd videre til andre, der gerne vil gøre en god handel, så må det være, at det er vigtigt, at alle parter går glade ud af handlen, og ingen føler sig snydt. Det prøver jeg at efterleve, når jeg forhandler med folk.

Consent preferences