TOP
Mads Brüggers tjekkede kasse til skopudseudstyr

Brugte tips: Mads Brüggers tjekkede kasse til skopudseudstyr

Journalist Mads Brüggers bedste handel er en kasse, til at opbevare sit skopudseudstyr. Den værste er det samme, bare i dårligere kvalitet.

Den bedste handel, jeg nogensinde har gjort, er en lidt anderledes en af slagsen.

Men jeg er en mand med sans for detaljen, og det ser man måske nok ud fra mit valg af handel.

Det fortæller programchef på Radio24Syv, Mads Brügger til www.GulogGratis.dk.

Tapir i cedertræ

 

Mads Brüggers tjekkede kasse til skopudseudstyr

Mads Brüggers bedste køb; skopudsekassen fra Tapir.

 

Det er nemlig intet ringere end en skopudsekasse af det tyske mærke Tapir. Det er en helt fantastisk smuk kasse i cedertræ. Jeg har den stående fremme i mit køkken med alt mit skopudsegrej i.

Tidligere har jeg haft skopudsegrejet stående i en papkasse, men jeg følte, at jeg manglede et ordentligt sted at opbevare mit udstyr.

Det er sådan en ting, som når jeg har gæster, så ser de den, og så kan jeg se på dem, at de tænker, at en mand, der har sådan en, han har styr på sit liv.

Jeg købte æsken på nettet i en lækker engelsk netbutik efter at have brugt dagevis af research på at finde den helt rigtige æske, efter jeg i første omgang havde lavet et fejlkøb.

Og så den værste

Den værste handel, jeg nogensinde har gjort, var nemlig lige præcis den skopudsekasse, jeg købte, før jeg købte den, jeg har i dag.

Den fandt jeg også på nettet.

Jeg troede, at den var lige så lækker som den, jeg har nu. Men jeg blev simpelthen taget i røven, da jeg købte den.

Den var lavet i cigaræske-træ, og udstyret, der var med, var også dårlig kvalitet.

Hårene røg eksempelvis af børsten, første gang jeg brugte den. Det var den rene elendighed.

Skal jeg give et godt råd videre til andre, der gerne vil gøre en god handel, må det være, at man ikke skal være bange for at gøre et dårligt køb. Det var mit første dårlige køb, der ledte til, at jeg fandt frem til min nuværende skopudsekasse.

Og så må moralen på historien være, at man skal købe kvalitet, når man køber skopudsekasser. Det betaler sig.

 

Mads Brüggers tjekkede kasse til skopudseudstyr

Consent preferences