Brugte tips: – Jeg slog hul i min kassekredit
Den nyudklækkede interaktionsdesigner Jacob Keinicke har tabt tusinder af kroner på at købe forkert musikudstyr – men han elsker glæden ved at gøre en god handel.
Min bedste handel gjorde jeg nok, da jeg for et par år siden lavede et relativt stort hul i min kassekredit (og min kærestes – tak til hende..!) og købte et kamera til 30.000 kroner.
Før købet var jeg blevet kontaktet af et arkivbilledebureau, der gerne ville købe alle mine billeder – og det var en god mulighed for en studerende som jeg. Men da de fandt ud af, at jeg tog dem med et kamera der ikke lavede specielt store billeder, aflyste de handlen.
Det fortæller interaktionsdesigner Jacob Keinicke fra Odense til www.GulogGratis.dk. Han fortæller videre:
Jeg stod også med forskellige jobs for magasiner, der heller ikke var tilfredse med pixelkvaliteten i mine billeder, så jeg var nødt til at opgradere mit udstyr.
Efterfølgende tog arbejdspresset til på skolen og jeg fik to børn, så mit engagement som fotograf blev faktisk puttet lidt i baggrunden. Men kameraet blev på min skulder, og hvor andre designere altid har en skitsebog med sig, har jeg mit kamera, så det er blevet et kært eje, og er den bedste investering jeg har gjort.
Jacob Keinicke
Værste køb
Mit værste køb gjorde jeg, da jeg var 18 år gammel. Da købte jeg en MPC1000 for 8.000 kroner. Det er en trommemaskine/sequencer/sampler til at lave musik på. Og det var ikke fordi det ikke var relevant for mig at købe den – jeg lavede jo musik. Jeg snød bare, hoppede en masse trin over for nu skulle jeg være super musikproducer, men jeg anede simpelthen ikke, hvordan den virkede.
Den stod og samlede støv i to år indtil jeg solgte den for 3000 kroner til en århusiansk producer. Min ven Tue og jeg kørte til Jylland med den og på vejen hjem brugte vi så stort set alle pengene. I dag har jeg købt en ny MPC, og ved også nogenlunde hvordan man bruger den.
Pas på dopaminen
Hvis jeg skal give et godt råd til andre, så må det være at huske på følgende: Der udløses dopamin i knolden på os, når vi køber – altså vi bliver glade. Forskere siger, at det er noget der stammer fra urtiden og vores jagtinstinkt
Det er der sikkert noget om. Men jeg tror også, at det her med at købe hvad der føles godt er noget med, at man åbner armene for en fremtid, man ikke kender.
Når man køber noget, for eksempel et ur, må det være fordi man regner med, at man skal gå og kigge på, hvad klokken er de næste par år – dermed omfavner man fremtiden.
Det er også derfor at det føles godt at planlægge – og essentielt er et køb vel bare en plan. Jeg tror på, at man skal investere i fremtiden – på alle planer.
