TOP
Citroën blev et dyrt bekendtskab for Claus Bretton-Meyer

Brugte tips: Citroën blev et dyrt bekendtskab for Claus Bretton-Meyer

DBU-direktør Claus Bretton-Meyers sjoveste handel var en godt brugt off-road-motorcykel, den værste en Citroën Visa.

Den bedste handel, jeg har gjort i mit liv – må være vores nuværende hus. Altså økonomisk set. Vi købte det for omkring 14 år siden – umiddelbart før vores datter blev født. Der var flyttekasser over alt og så kom Annesofie en sen aften. Alt i alt en super pakke.

Det fortæller direktør Claus Bretton-Meyer, Dansk Boldspil Union, til www.GulogGratis.dk.

Den bedste handel – som i den sjoveste – var nok da jeg for mange år siden købte min anden motorcykel.

Jeg har altid vores til offroad motorcykler og køretøjer med 4×4-træk. Efter lang tids søgen fandt jeg en godt brugt udgave, men ejeren boede på Samsø. Det var noget af en tur for at prøve en motorcykel – specielt når man bor i København.

Jeg husker, at den tidligere ejer og jeg kørte rundt på hele øen (det tog ikke lang tid), en hurtig forhandling i hans køkken med kaffe og kage – og så kørte jeg retur i regnvejr hele vejen til København.

Den værste handel jeg nogensinde har gjort er nok en mandagsudgave af en Citröen Visa.

Den bil var det dyreste bekendtskab, jeg nogensinde har haft. Dels havde den mange fejl og dels blev den også skadet, da en eks-kæreste kørte den voldsomt på en kantsten.

Hvis jeg skal give et godt råd videre til andre, der gerne vil gøre en god handel, så må det være, at man skal undgå at være impulsiv.

En stor del af en god handel er selve forhandlingen – husk på at der altid findes en anden udgave eller et alternativ som kan købes.

Jeg har tidligere være forhippet og derfor købt for hurtigt.

Consent preferences