TOP
Anders Stjernholm forærede skab væk

Brugte tips: Anders Stjernholm forærede skab væk

Komikeren Anders Stjernholms bedste handel er et skab, han forærede væk.

Den bedste handel jeg nogensinde har gjort gjorde jeg, da jeg flyttede ud af min gamle lejlighed – en lejlighed, der lå på fjerde sal i en bygning uden elevator.

Det fortæller komikeren Anders Stjernholm til www.GulogGratis.dk.

Jeg havde et gigantisk garderobeskab stående, som jeg besluttede mig for at sælge for 0,- kroner, hvis blot køber selv ville skille det ad og slæbe det ned ad trapperne. Det var der heldigvis nogen, der gerne ville.

Der kom en glad far med et par ret små drenge. Han skulle bruge skabet til sit værksted, og ham og hans knægte – som ikke var mere end 10 år – fik slæbt hele molevitten ned på 10 minutter.

Jeg kom af med mit skab, han fik noget gratis og hans unger har sikkert sovet megagodt den aften, så alle vandt noget på den handel.

Min værste handel er faktisk ikke en handel.

Jeg solgte en subwoofer til en fyr fra Nordjylland for noget tid siden.

Selve handelen gik fint, men at få subwooferen sendt derop til Nordjylland viste sig at være en helt anden sag.

På trods af, at der nu er gået tre måneder siden vi indgik aftalen, har vi ikke fået det løst endnu.

Det er bare så ærgerligt når afstand ødelægger en god handel, som vi begge var tilfredse med.

Jeg er ikke nogen stor krejler, så hvis jeg skal give råd videre, så er det ikke, hvordan du får den bedste pris.

I stedet er mit gode råd, at du skal handle med hjertet.

Hvis en bestemt pris gør den anden person glad, så gå da med til det.

Hvis du kan sælge noget til nogen, der virkelig mangler det – så gå lidt længere ned i pris, end du egentlig havde tænkt dig.

De gange jeg har gjort det, husker jeg allerbedst.

Og det gør mig gladere end lidt ekstra penge.

Consent preferences