TOP
Bring er nyt medlem af Pakkepostfamilien

Bring er nyt medlem af Pakkepostfamilien

Du har måske allerede set det, måske har du ikke, men faktum er, at Bring er blevet en del af vores Pakkepost-familie, som derfor tæller hele fire leverandører.

Hvem er Bring?

Bring er en logistikvirksomhed, som har Norden som base. De har erfaring med at levere alt fra dine internetkøb til fødevarer og lægemidler. Bring og deres 6000 medarbejdere arbejder ud fra en række værdier – herunder åbenhed, samarbejde og respekt – med en ansvarlighed, som bl.a. kommer til udtryk i, at de ønsker at tage ansvar for deres klimaaftryk. De går aktivt ind i at reducere deres klimaaftryk, hvor de bl.a. sigter efter udelukkende at køre på vedvarende energi, når vi når 2025. Der arbejdes også på ruteoptimering, så der ikke køres flere kilometer end højst nødvendigt.

Bring har fornylig igangsat et pilotprojekt, hvor de tester konceptet “Pakkenabo”. Det går i al sin enkelthed ud på, at man som privatperson kan modtage Bring-pakker for sine naboer, som kan afhente deres pakker på “pakkenaboens” adresse i stedet for i en pakkeshop. Som “pakkenabo” vil man modtage betaling for hver pakke man modtager og udleverer. Konceptet vil særligt være en fordel i de områder, hvor der er langt til en pakkeshop. Du kan læse nærmere her.

Hvad kan de?

Alle fire leverandører kan nogle forskellige ting, hvorfor de alle har fået en plads i familien. Vi lister her nogle af de ting, som du får, når du vælger Bring som leverandør:

  • Du kan sende pakker på op til 20 kg
  • Den mindste pakkestørrelse koster 39 kr.
  • Levering til mere end 1500 pakkeshops og Swipboxe

I første omgang, så er det ikke muligt at få leveret dine Bring-pakker på en privatadresse; der leveres kun til pakkeshops og Swipboxe. For at sende med Bring, så skal du have mulighed for at printe din pakkelabel.

Og … hvad koster de?

Priserne på de forskellige pakkestørrelser er som følger:

  • 0-1 kg = 39 kr.
  • 1-2 kg = 45 kr.
  • 2-5 kg = 49 kr.
  • 5-10 kg = 55 kr.
  • 10-20 kg = 99 kr.

Du kan som altid købe dine pakkelabels lige her via Pakkepost.

Consent preferences