Alt du skal vide om Pakkepost
Her finder du en oversigt over alt, du har brug for at vide om køb af pakkelabels via GulogGratis’ service – Pakkepost.
Hvordan køber jeg en pakkelabel?
Vi har skrevet en hel guide til, hvordan du gør – den finder du her.
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har en printer?
Hvis ikke du har en printer, så kan du vælge at sende med dao labelless – det kan du læse mere om her.
Hvordan skal jeg pakke min pakke ind?
Når man sender en pakke, så er det selvfølgelig vigtigt at pakke den korrekt ind; både så indholdet forbliver intakt, men også så pakkeleverandøren kan håndtere den – det kan du læser mere om her.
Hvor skal jeg henvende mig, hvis pakken er blevet væk eller er gået i stykker?
Hvis ovenstående er tilfældet, så skal du henvende dig til pakkeleverandøren (dao, Bring eller gls), da det er dem, som har ansvaret for pakken, når først den er sendt.
Tip: Som afsender kan det være en god idé at tage billeder af, hvordan pakken er emballeret – på den måde er der fotobeviser, hvis pakken bliver skadet i leverandørens varetægt.
Jeg har skrevet forkert information på min pakkelabel, hvad gør jeg?
Kontakt vores kundeservice, så kan de hjælpe dig.
Hvor kan jeg finde min pakkelabel?
Du kan finde den to steder:
1. I den mail, som du modtager efter købet eller
2. under Kvitteringer på din profil.
Hvor store pakker kan man sende?
Du kan højst sende pakker, som vejer op til 20 kg – her kan du vælge mellem Bring og GLS.
GLS:
Maks. længde: 200 cm
Summen af pakkens længde og omkreds på maks. være 300 cm.
Eksempel: Hvis pakkens længde er 200 cm, så må omkredsen maks. være 100 cm (f.eks. 25+25+25+25=100 eller 30+20+30+20=100). Hvis pakken er kortere, så må den være større i omkreds.
Bring:
Maks. længde: 150 cm
Summen af pakkens længde og omkreds på maks. være 300 cm.
Eksempel: Hvis pakkens længde er 150 cm, så må omkredsen maks. være 150 cm (f.eks. 50+25+50+25=150 eller 40+35+40+35=150). Hvis pakken er kortere, så må den være større i omkreds.