TOP
3 gode råd mod eksamensangst

3 gode råd mod eksamensangst

Svedige håndflader, et hjerte, der banker så hårdt, at det næsten er på vej ud af brystet, rystende hænder, bævende stemme og en puls langt over normalen…

… Ligger der måske en eksamen rundt om hjørnet?

Har du en tendens til at blive så nervøs og angst, at det faktisk spænder ben for din præstation både op til og under eksamen? Så hæng på her, hvor du får 3 gode råd til at behandle eksamensangst.

 

Sørg for at være godt forberedt – læg en realistisk plan

Uanset om du bliver nervøs op til en eksamen eller lider af eksamensangst, kan det gøre en stor forskel, hvis du ved, at du er godt forberedt.

Start derfor med at lægge en realistisk plan for din eksamenslæsning, så du har de bedste forudsætninger for at komme i mål med din læsning.

Og husk nu at give dig selv pauser – du lærer bedst ved at have pauser, hvor du lægger læsningen fra dig og bruger din tid på andre ting. Jo længere en periode, du forbereder dig over, jo bedre.

 

Sig det højt! Tal med andre om, hvordan du har det

Noget af det, der hjælper allermest på ens angst, er at sige det højt og sætte ord på sine følelser. Derfor er det en god idé at være åben og tale med venner, familie og studiekammerater om det.

Du får afløb og dine nærmeste får nemmere ved at give dig den støtte, du måske har brug for.

 

Tag pusten fra din angst med simple øvelser

Hvis du kan mærke, at angsten er ved at tage lidt for godt fat i dig, kan du prøve de her simple øvelser:

Spørg dig selv: “Hvad er det værste, der kan ske?”

Spørg derefter dig selv: “Og hvad er sandsynligheden egentlig for, at det sker på en skala fra 0-100?”

Når du har lavet øvelsen med dig selv, er det en rigtig god idé også at lave den med andre eller snakke med andre om den – de vil sandsynligvis se meget mere rationelt på det end dig, og på den måde kan du typisk slippe af med en del af de bekymringer, du går med.

Artiklen er udgivet i samarbejde med plusbog.dkhvor du bl.a. kan købe studiebøger og kontortilbehør, herunder notesbøger og skriveredskaber.

Consent preferences